Stegte asparges med brunet smør
Som på Alle Tiders

Som på Alle Tiders
Rist hasselnødderne
Forvarm ovnen til 160°C.
Fordel hasselnødderne på en bageplade med bagepapir og sæt dem i ovnen. Rist indtil de er gyldne. Det tager omkring 12-15 minutter. Hold godt øje med dem, så de ikke får for meget og bliver for mørke. Bliver de brændte, er de uspiselige.
Tag nødderne ud og lad dem køle af på bagepladen.
Fjern skallerne
Læg hasselnødderne på halvdelen af et rent viskestykke og fold den anden halvdel af viskestykket henover. Begynd nu at massere hasselnødderne, så de fleste af skallerne falder af inde i viskestykket. Kasser skallerne og gem hasselnødderne i en lufttæt beholder.
Steg aspargesene
Skær bunden af aspargesene der hvor kniven glider nemt igennem uden modstand. Prøv dig frem nedefra så du ikke kasserer for meget asparges.
Hvis du har lyst, kan du skrælle de nederste 2 cm af aspargesene som vist på billedet.
Steg aspargesene ved middel varme i smør, i cirka 2 minutter.
Lav den brunede smør
Tag aspargesene af panden og skru ned på lav varme.
Kom resten af smørret i panden og lad bruse stille og roligt til det dufter af nødder men ikke begynder at lugte brændt / bittert.
Servering
Server aspargesene med brunet smør og nødder ovenpå. Spis f.eks med nye kartofler, godt brød, en hjemmerørt mayo og en god salat.

© Planetarisk kogebog 2026
