Fladfisk I guazzetto med blåmuslinger

En opskrift fra Vild Fisk, af Marco Cappelletti og Riccardo Marcon

Tid

60 min.

Klimapåvirkning

0.3 KG CO2 PR. PRS23% af daglig mad-relateret maxudledning

En opskrift fra Vild Fisk, af Marco Cappelletti og Riccardo Marcon

Guazzetto er en form for suppe-sovs fra Italien, typisk med fisk og skaldyr, tomater og hvidløg. Marco og Riccardo noterer til sidst i opskriften: “Scarpetta is compulsory.” Med det henviser de til den gerning at tørre resten af sovsen op med brødet. Scarpetta er nærmest uomgængelig mange steder i Italien, og de, der er særligt grundige, vil efterlade tallerkenen så ren, at den kan bruges igen uden opvask.

Kategorier:

Mængde

-+Personer
Mængde Ingrediens
400 gr.Fillet af skånsomt fanget fladfisk
*F.eks pighvar, slethvar eller helleflynder
2 stk.Hvidløgsfed
0.5 dl.Olivenolie
500 gr.Muslinger
*Rensede
300 gr.Tomater
*F.eks datterini
100 gr.Oliven
*F.eks taggiasca eller kalamata
50 gr.Salturt
*Kan udskiftes med frisk tang eller persille
1 stk.Citron
1 stk.Chili
Del ingrediensliste

Muslingerne

1. Varm en dyb pande op ved middel varme.
2. Kom et helt fed pillet hvidløg i panden sammen med olivenolien.
3. Når hvidløget begynder at blive gyldent, tilsættes muslingerne.
4. Kom låg på panden, og lad muslingerne dampe, indtil de netop åbner sig. Ca. 2-3 minutter.
5. Pil muslingerne ud af skallen og kom ned i en skål.
6. Sigt saften fra muslingerne gennem et viskestykke for at fjerne sandet. Saften skal bruges i guazzettoen.

Guazzettoen

1. Halver tomaterne.
2. Skyl panden fra før og varm op ved middel varme.
3. Kom ligeledes et helt pillet hvidløg i sammen med lidt olivenolie, og lad det blive gyldent.
4. Skru op for varmen, tilsæt tomaterne og steg i 2 minutter uden at røre rundt.
5. Kasser hvidløget, kom muslingesaft og oliven ved tomaterne, og lad det simre i 3 minutter.

Fisken

1. Varm en pande op ved høj varme.
2. Skær fisken i portionsstørrelser, og krydr kødsiden godt med salt.
3. Når panden er varm, steges fisken på skindsiden i lidt olivenolie i 2 minutter, indtil skindet har fået godt med farve.
4. Kom fisken i guazzettoen med skindsiden opad sammen med muslingerne og varm op.

Servering

1. Top guazzettoen med salturt, revet citronskal og fintsnittet chili.

2. “Scarpetta is compulsory!”