Hel grillet hornfisk med friske urter
Her er den nemmeste (og lækreste) måde at spise hornfisk på
Her er den nemmeste (og lækreste) måde at spise hornfisk på
Kategorier:
Mængde | Ingrediens |
---|---|
2 stk. | Skånsomt fangede hornfisk *renset |
6 stk. | Forårsløg |
6 stk. | Dildkviste *el. anden frisk urt |
6 stk. | Estragonstilke *el. anden frisk urt |
1 stk. | Citron |
10 stk. | Madsnor *Af ca. 15 cm |
Krydr fisken
Krydr fisken godt med salt over det hele.
Bind fisken med urterne
Forbered 10 stykker snore på ca. 15 cm. længde, så de kan komme rundt om fisken. Fyld bugen med så meget forårsløg og urter som muligt og bind 5 stramme knuder pr. fisk, så urterne ikke vælter ud. Skær evt. fisken i stykker, så den passer til størrelsen på grillen. Lad fisken stå på køl så længe som muligt – så bliver den nemmere at grille.
Grill fisken
Varm en grill op. Når grillen er så varm, at man ikke kan have sine hænder i nærheden af kullene, er den varm nok. Læg fisken på grillen og lad den grille ca. 3-4 min. på hver side, indtil den får godt med farve, og forårsløget bliver mørt ved den hvide del.
Grill citronen
Halvér citronen og grill den på skæresiden.
Servering
Servér fisken direkte fra grillen og pres citronsaften henover. Evt. med en frisk salat og nye kogte kartofler.
Retter der med fordel kan tilberedes udendørs på grill.