Blomkålsbøffer med rødvinsglace

Her må bøffen gerne være well done

Tid

30 min.

Klimapåvirkning

0.5 KG CO2 PR. PRS37% af daglig mad-relateret maxudledning

Her må bøffen gerne være well done

Dette var en af de tidligste retter, vi lavede til bogen, Næsten Vegetar. Den blev til allerede i efteråret 2022, længe inden vi var sikre på, at der overhovedet var ideer nok i temaet ‘næsten vegetar’ til en hel bog. Det meste af bogen blev først færdiggjort i sommeren 2023. Det var en opskrift, som vi syntes var god til at forklare temaet. Den tager alt det gode fra en klassisk steak: den hårde stegning, som giver karamellisering, masser urter og hvidløg, smørbrusebad og så selvfølgelig den intense sticky brune sauce. Og så blomkålen, der som de andre medlemmer af kålfamilien udvikler den skønneste aroma, når den steges, men har struktur og kan skæres i tykke bøffer. Det er ikke en ret, som på nogen måde kan beskyldes for at være hellig, men samtidig får man lige spist et helt blomkål.

Mængde

-+Personer
Mængde Ingrediens
1 stk.Blomkål
*eller romanesco
2 stk.Timiankviste
*eller rosmarin
2 stk.Hvidløgsfed
50 gr.Smør
3 dl.Hønsebouillon
2 dl.Rødvin
Del ingrediensliste

Blomkålen

Varm en pande op ved middelhøj varme.

Skær blomkålen i ca. 3 cm tykke skiver.

Kom smørret, timianen og hvidløget i panden.

Når smørret er smeltet, steges blomkålen på den ene skæreside i ca. 7-8 minutter, indtil det har fået godt med farve.

Vend kålen over på den anden side, og steg den, indtil den er mør, når man stikker den med en mør, når man stikker den med en kniv.

Krydres godt med salt og peber.

RØDVINSGLACEN

Hæld rødvinen i en kasserolle, og lad det reducere, indtil det begynder at blive tykt.

Hæld fonden i, og lad det reducere, indtil saucen igen bliver tyk.

Saucen har den rigtige konsistens, når man stikker en ske i saucen og trækker et fingerspor, som bliver på skeen.

Smag saucen til med lidt salt.

SERVERING

Anret kålen på et fad, og servér glacen til.

Serveres med noget klassisk, fx pommes anna og en syrlig romainesalat.