En slags Shakshouka

En god start på dagen

Tid

30 min.

Klimapåvirkning

0.3 KG CO2 PR. PRS21% af daglig mad-relateret maxudledning

En god start på dagen

Schakschuka er en Nordafrikansk ret som har vundet indpas i Europa de senere år. Vi har tilføjet spidskål i forhold til de mere autentiske opskrifter for at gøre retten mere egnet til et aftensmåltid. Det er vigtigt at æggeblommerne forbliver bløde, så de løber ud og blander sig med retten når man skærer i den. Spis den f.eks til morgenmad, eller til aften med couscous, ris eller et godt brød.

Mængde

-+Personer
Mængde Ingrediens
0.5 stk.Spidskål
1 stk.Løg
1 stk.Peberfrugt
2 spsk.Tomatpure
4 stk.Æg
1 dåseFlåede tomater
1 tsk.Spidskommen, stødt
1 tsk.Korianderfrø, stødt
1 tsk.Røget paprika
Del ingrediensliste

Steg spidskålen

Varm en pande, der kan komme i ovnen, op ved høj varme. Flæk spidskålen i ⅛.

Steg spidskålstykkerne i et godt skvæt olie i ca. 3 minutter på skæresiderne, indtil de har fået godt med farve.

Hak grøntsagerne

Hak løget, peberfrugten og hvidløget groft.

Når spidskålen er stegt færdigt, tages de af panden.

Steg de hakkede grøntsager

Skru ned for varmen og kom de hakkede grøntsager i panden og lad dem stege i ca. 5 minutter under omrøring, indtil grøntsagerne bliver gyldne og møre.

Forvarm ovnen ved 180 grader undervarme uden varmluft.

Tilsæt krydderier og tomat

Tilsæt de tørrede krydderier og tomatpureen og steg yderligere et par minutter under omrøring.

Hæld de flåede tomater i panden samme med lidt vand, indtil det dækker fyldet. Lad det simre et par minutter og smag til med salt og peber.

Bag hele retten

Sluk for blusset og kom spidskålen ned i fyldet. Slå æggene henover og rør rundt i æggehviderne, så æggeblommerne ikke bliver hvide, når retten tilberedes.

Bag retten i ca. 15-20 minutter, indtil æggehviderne har sat sig.

Servering

Server retten med godt brød eller couscous.