Evas pasta med brunet smør, valnødder og salvie

Perfekt, enkel pastaret med kun 5 ingredienser

Tid

30 min.

Klimapåvirkning

0.8 KG CO2 PR. PRS59% af daglig mad-relateret maxudledning

Perfekt, enkel pastaret med kun 5 ingredienser

Den har opskrift er lavet af vores gode ven og kok, Eva Hurtigkarl. Eva laver til daglig mad i Gannis kantine og har en lang historie for at lave spektakulære serveringer til blandt andet mode-arrangementer. Hun har desuden arbejdet i køkkenet på Villa Lena i Toscana hvor hun stiftede bekendstab med denne ret.

Mængde

-+Personer
Mængde Ingrediens
200 gr.Pasta
*f.eks rigatoni
100 gr.Smør
50 gr.Valnødder
10 stk.Salviestilke
50 gr.Parmesanost
1 dl.Olivenolie
Del ingrediensliste

Brun smørret

Kom halvdelen af smøret i en sauter-pande og varm op ved middel varme. Lad smøret stege i 5-10 minutter til det bruser op og bliver brunt. Det er vigtigt at smøren ikke begynder at lugte brændt. Det skal dufte skønt af nødder og blive gyldent brunt.

Resten af smørret skæres i tern.

Kog pastaen

Kog pastaen i rigeligt, saltet, vand som angivet på pakken.

Riv osten på et fint rivejern.

Friter halvdelen af salvien

Kom olien i en pande og varm op ved middelhøj varme. Olien er varm nok, når det bobler omkring stilken på en salviekvist.

Friter bladene i cirka 1 minut til de bliver mørkere og krøller lidt sammen. Dryp af på en tallerken med et stykke køkkenrulle.

Tilsæt valnødder og frisk salvie

Tilsæt valnødderne og den friske salvie, til det brunede smør. Rør under lav varme.

Rør pastaen sammen

Når pastaen er færdig overføres den med en hulske fra gryden til sauterpanden med det brunede smør, nødder og friske salvie. Tag en spiseske og rør det hele grundigt sammen med de kolde smørtern og lidt kogevand fra pastaen.  Bliv ved med at røre til smørret og vandet emulgerer til en cremet sauce, der ligger sig som en hinde på pastaen.

Sluk for varmen og rør osten i.

Server

Server med de friterede salvieblade ovenpå.