Fantastisk allround umamidressing

Kunsten at smage til

Tid

30 min.

Klimapåvirkning

0.1 KG CO2 PR. PRS5% af daglig mad-relateret maxudledning

Kunsten at smage til

Den her dressing har alt, hvad dine smagsløg behøver. Den har en superintens og omsluttende umami- smag fra fiskesaucen, en frisk og læskende syre fra riseddiken (du kan godt bruge andre eddiker, men riseddike kan noget særligt) og en tilfredsstillende sødme og dybde fra soyaen. Derudover får den struktur og skarphed fra syltede rødløg, herlig aroma og små sprøde strukturer fra finthakket korianderstilk (hvis du ikke er til koriander, kan du erstatte med en anden urt), fedme fra sesamolien og så lige lidt spark fra tørret chili. Hvis du er i tvivl om, hvad de forskellige grundsmage kan sammen, er dette et rigtig godt sted at forstå det og træne balanceringen af de forskellige smage ved at tilføje lidt mere syre eller lidt mere umami osv., indtil den sidder i skabet. Jeg craver rigtig tit den her dressing, og den kan heldigvis bruges til rigtig mange ting. Det kan være i en frisk salat af fintsnittet kål eller en mere kompleks salat med revsede grøntsager og ristede nødder. Måske lidt tomat og agurk. Du kan også tilføje kogte og afkølede glasnudler og måske en smule fisk eller kød, og så har du et fuldt måltid.

Mængde

-+Personer
Mængde Ingrediens
0.5 spsk.Sukker
0.5 stk.Rødløg
0.5 stk.Citron
1 stk.Hvidløgsfed
1 bdt.Korianderstilke
0.5 tsk.Chiliflager
0.5 spsk.Fiskesauce
1 spsk.Soyasauce
0.5 tsk.Sesamolie
1 stk.Pak choy
Del ingrediensliste

Vinaigretten

Kom sukker i en stor skål, og rør det sammen med ½ spsk kogende vand, så sukkeret opløses.

Halvér rødløget, hak dem i tynde ringe, og tilsæt til sukkerlagen med citronsaften.

Hak korianderstilkene og hvidløget fint, og tilsæt til rødløget.

Kom chiliflagerne, fiske- og soyasaucen og sesamolien i skålen, og rør det godt rundt.

Salaten

Pil bladene fra stokken på pak choyen, og vend det med vinaigretten.

Smages til med evt. fiskesauce og citronsaft, og anret på et fad.

Servering

Spis fx denne salat sammen med kogte ris, dumplings (s. 121), friterede grøntsager, en chilimayo og evt. lidt syltet grønt.