Grov Cæsar med spejlæg

Hil Cæsar

Tid

40 min.

Klimapåvirkning

0.7 KG CO2 PR. PRS47% af daglig mad-relateret maxudledning

Hil Cæsar

Den klassiske Cæsar-dressing er en fantastisk smagsbombe som kan bruges til at fremhæve og komplimentere næsten alt hvad man kan tænke sig. Vi har tilføjet nogle grove grøntsager som kål og bønner for at lave en fyldig og mættende ret. De sprøde bønner der bruges som topping kan man med fordel lave rigeligt af og gemme i viktualieskabet til anden anvendelse. Korianderolien er virkelig anbefalelsesværdig men kan udelades hvis man har travlt, eller erstattes med anden grøn olie eller pesto.

Mængde

-+Personer
Mængde Ingrediens
5 stk.Ansjosfileter
1 stk.Citron
2 dl.Mayonnaise
1 stk.Hvidløgsfed
2 spsk.Hvidvinseddike
1 stk.Spidskål
200 gr.Grønne bønner
2 stk.Tomater
1 bdt.Koriander
*Kan udelades eller erstattes med anden urteolie
2 dl.Vegetabilsk olie
4 stk.Æg
0.5 stk.Daggammelt brød
100 gr.Hvide bønner
*udblødte og kogte
Del ingrediensliste

Bag bønnerne sprøde

Forvarm ovnen ved 160 grader varmluft. Dæk to bradepander med bagepapir.

Dræn bønnerne for væde og tør dem godt i et rent viskestykke. Spred dem ud på den ene bageplade og vend med olie og salt. Bages i ca. 40 minutter, indtil bønnerne har fået lidt farve og er blevet sprøde.

Lav sprøde croutoner

Skær brødet i tern, og spred dem ud på bagepladen. Vend det med et skvæt olie og krydr med salt. Bages i ovnen i ca. 20 min., indtil brødet bliver sprødt og gyldent.

Rør dressingen

Hak ansjoserne groft og overfør til en stor skål sammen med mayonnaisen, citronsaften, revet hvidløg og eddiken. Bland det godt sammen og smag til med salt og peber.

Kog de grønne bønner

Kom bønnerne i kogende saltet vand i 3 minutter og overfør til en skål med koldt vand med en hulske.

Snit kål og tomater

Skær kålen i mundrette stykker og hak tomaterne fint. Overfør til skålen med dressingen. Vend det godt rundt og smag til med salt, peber og eddike.

Steg spejlæggene

Varm en pande op ved høj varme. Når den er rygende varm, steges ægget i lidt olie som et spejlæg, indtil hviden bliver sprød og æggeblommen er løbende. Krydres med salt og peber.

Lav korianderolien

Kom korianderen i et højt glas sammen med olien og blend det med en stavblender i et par minutter, indtil man har noget der ligner pesto.

Du kan evt udelade dette trin eller erstatte med anden grøn olie eller pesto.

Bland salaten og server

Fordel salaten i skåle og anret æggene, brødcroutonerne og de sprøde bønner henover.