Hummus på hvide bønner

Hvilket måltid løftes ikke af en creme?

Tid

20 min.

Klimapåvirkning

0.1 KG CO2 PR. PRS7% af daglig mad-relateret maxudledning

Hvilket måltid løftes ikke af en creme?

Denne bønnehummus er perfekt som tilbehør til diverse "tapas"-retter eller som erstatning for det stivelsesholdige element i en ret. F.eks pasta, ris eller kartofler.

Mængde

-+Personer
Mængde Ingrediens
200 gr.Hvide bønner
*Tørret vægt. 120 g pr. person, hvis der bruges fra dåse.
1 stk.Løg
0.5 dl.Olivenolie
1 stk.Citron
Del ingrediensliste

Bønnerne

Hvis der bruges tørrede bønner, skal de udblødes i rigeligt koldt vand natten over. Kog bønnerne i frisk vand i 1 time, indtil de er helt møre. Gem evt. en spiseskefuld kogte bønner til servering.

Man kan med fordel tilsætte 1 tsk. bagepulver, når man koger kikærterne. Det nedbryder dem yderligere og gør humussen luftig.

Løget

Pil løget, skær det i tynde skiver og overfør til en pande og hæld lidt olie i. Varm panden op ved middel varme med låg på. Lad løget dampe i ca. 5 min. under jævnlig omrøring, indtil det er blevet helt blødt. Løget behøver ikke tage farve.

Cremen

Dræn bønnerne for kogevandet (gem kogevandet) og overfør til en blender sammen med de bløde løg, olivenolien og revet citronskal. Blend det hele i et par min., indtil det bliver en helt fin puré. Hvis blenderen ikke kan få fat, tilføres kogevandet lidt efter lidt, indtil den kan.
Smages til med citronsaft, salt og peber.

Hvis man ønsker mere fart på krydringen, kan man med fordel tilsætte fx hvidløg, spidskommen og tahin.

Serveringen

Overfør den færdige hummus til en dyb skål eller tallerken, og top med olivenolie og de hele kogte bønner.