Karameliseret toastbrød med rysteribs og friskost

Verdens dovneste kage

Tid

20 min.

Klimapåvirkning

0.1 KG CO2 PR. PRS9% af daglig mad-relateret maxudledning

Verdens dovneste kage

Den her dessert bliver bedre med et godt briochebrød men er også udmærket med supermarkedets toastbrød. Den seje karamelisering mødes i skøn harmoni med den luftige krumme. Du kan bruge andre bær en ribs eller blande sensommerens mange forskellige bær. Friskosten kan til nød erstattes med ricotta.

Mængde

-+Personer
Mængde Ingrediens
200 gr.Ribs
8 spsk.Sukker
1 stk.Timiankvist
4 stk.Skiver toastbrød
25 gr.Smør
1 tsk.Kardemomme
Del ingrediensliste

Rysteribs

Pil bærene fra stilken på ribsene ned i en skål. Tilsæt halvdelen af sukkeret, rør det godt rundt og lad stå til senere. Kom friske timiantopskud i lige før servering.

Karameliser brødet

Placér et stykke udskåret bagepapir på en pande, så det passer i størrelsen og varm op ved middelhøj varme.

Hæld 1 spsk sukker på bagepapiret og lad det varme, indtil sukkeret smelter og karamelliserer.

Kom 1 spsk. smør i sukkeret og lad brødet stege i smørret i ca. 30 sekunder, indtil det får en flot mørk overflade. Vend det om og steg yderligere 30 sekunder. Gentag processen med resten af brødet og drys med kardemomme.

Anretning

Smør friskosten på brødene og top med rysteribsene.