Østers med dildolie og æble
Serveret i sin rede af perlemor
Serveret i sin rede af perlemor
Kategorier:
Mængde | Ingrediens |
---|---|
0.5 dl. | Dildolie *Link til opskrift i fremgangsmåden. Alternativt kan man bruge en god olivenolie. |
0.5 stk. | Æble |
0.5 stk. | Agurk |
3 spsk. | Hvidvinseddike |
8 stk. | Østers |
Start med at lave dildolien
Lav dildolien som anvist i opskriften her. Hvis det skal gå hurtigt kan du bruge en god olivenolie. F.eks Psyche Organic.
Lav eddikedressingen
Skær æblet og agurken i små tern. Bland med eddiken, og krydr med lidt salt.
Åbn østersene
Læg østersen på et viskestykke med den flade side opad, så man har godt fat om den. Før østerskniven ind i den spidse ende af østersen, hvor de to sider mødes. Vrid lidt med kniven, imens den føres længere ind mod kødet, indtil skallerne slipper hinanden. Før kniven op langs den flade skal, indtil musklen skæres over, og man kan tage skallen af. Frigør samme muskel fra den anden skal ved at skære den over, imens kniven flugter med skallen. Fjern evt. skaldele i overfladen langs cirkelkanten. Lad østersene stå koldt indtil servering. Gerne på is.
Servering
Server østersene, og anret æble-agurk-eddike og dildolien henover.
Opskrifter og teknikker til skånsomt fanget, lokal, vild fisk