Brunet Smør Madeleines
Den her opskrift har vi lært af Sven Chartier fra Saturne i Paris, hvor kagerne serveres til kaffen
► Afspil VideoDen her opskrift har vi lært af Sven Chartier fra Saturne i Paris, hvor kagerne serveres til kaffen
Kategorier:
Mængde | Ingrediens |
---|---|
250 gr. | Smør |
250 gr. | Æggehvider *Fra hele æg. Ca. 1 æg pr. person |
125 gr. | Rørsukker |
125 gr. | Brun farin |
100 gr. | Hvedemel |
100 gr. | Mandelmel |
10 gr. | Smør *Til at smøre formene |
Trin 1
Kom smørret i en stor kasserolle og smelt det over middel-høj varme. Lad smørret brune langsomt og rør rundt i gryden undervejs med et piskeris. Når smørret har fået en god karamel/nøddeagtig duft, tages det af varmen og overføres til et større fad, hvor det hurtigere kan køle ned.
Trin 2
Knæk ægget og adskil hviden fra blommen ned i en skål. Tilsæt det brunede smør, sukkeret og brun farin til æggehviderne og pisk det godt rundt.
Trin 3
Tilsæt mel og mandelmel og pisk til en homogen masse.
Trin 4
Dæk dejen til eller kom den op i en container med låg og lad den køle ned natten over.
Trin 5
Forvarm ovnen ved 200 grader varmluft.
Smør muslingeformene med smør og kom dejen i til det dækker 2/3 op til kanten.
Trin 6
Bages i ca. 8 min. og bankes ud på en rist til afkøling.
Bagetiden kan variere alt efter, hvilken ovn man bruger. Hvis kagerne ikke har fået nok farve, når man banker dem ud, kan man med fordel bage dem på risten, indtil de har fået den ønskede farve.
Trin 7
Servér kagerne lune som de er. Kan evt. pyntes med creme fraiche og frysetørret hindbær eller fyldes med friske bær.
Til fødselsdage, juledage, lørdage, søndage og hverdage