Svampe i dild og rejer
Champignon I fåreklæder

Champignon I fåreklæder
Kategorier:
Mængde | Ingrediens |
---|---|
400 gr. | Champignon |
2 stk. | Gulerødder |
1 stk. | Løg |
2 stk. | Ansjosfileter *kan udelades |
1 dl. | Hvidvin |
2.5 dl. | Piskefløde |
0.5 l. | Hønsebouillon |
1 kg. | Kartofler |
1 bdt. | Dild |
100 gr. | Rejer |
Gryderetten
Varm ovnen op ved 250 grader over varme og dæk en bageplade med bagepapir.
Pil stokkene af svampene og hak dem fint.
Spred svampehovederne ud på bagepladen og vend med lidt olie og salt. Bag svampene i ca. 20 min., indtil de har fået godt med farve og er blevet møre.
Hak guleroden og løget fint.
Varm en gryde op ved middelhøj varme. Steg de hakkede svampe, løget og guleroden i lidt olie i ca. 5 min., indtil de er blevet gyldne og møre.
Hak ansjoserne fint og kom dem i gryden sammen med hvidvinen. Lad hvidvinens alkohol dampe af og tilsæt fløden og hønsebouillonen.
Lad retten simre, indtil sovsen begynder at tykne og smag til med salt og peber.
Servering
Lige før servering tilsættes finthakket dild og rejerne. Servér sammen med de kogte kartofler.

Retter der tilsammen kan udgøre en hyggelig menu eller kan serveres enkeltvis som tilbehør til andre retter.

Sommergrøntsager med mayo
