Dashi med nudler og soya æg
Flydende umami

Flydende umami
Kategorier:
Mængde | Ingrediens |
---|---|
2 stk. | Soyasyltede æg *https://planetariskkogebog.dk/opskrift/soyasyltet-aeg/ |
1 håndfuld | Bonitoflager |
2 stk. | Kombuplader |
0.5 dl. | Hvedemel |
1 stk. | Gulerod |
2 stk. | Forårsløg |
0.5 stk. | Squash |
50 gr. | Grønne bønner |
2 spsk. | Hvedemel |
2 dl. | Vegetabilsk olie |
150 gr. | boghvedenudler |
Lav de soyasyltede æg
Lav de soyasyltede æg som i opskriften her.

Lav dashien
Sæt en gryde med en halv liter vand (pr. 2 personer) og tangen over ved høj varme. Vandet må ikke koge, men blot ’snurre’. Lad det stå sådan i 10 min., og kassér tangen.
Bring vandet op til kogepunktet, sluk for varmen, og tilsæt katsoboushi. Lad det trække i et par min., og sigt derefter katsoboushien fra.
Lav tempuradejen
Bland mel og vand i en skål uden at røre for meget rundt i det. Der må gerne være lidt klumper i dejen. Dejen skal have have samme konsistens som en pandekagedej. Lad det stå på køl, indtil det skal bruges.
Snit grøntsagerne
Skær gulerod, bønner, forårsløg og squash i tynde stave. Vend det hele godt rundt i melet.
Lav tempuraen
Kom olien i en høj pande, og varm op ved middelhøj varme (til 170 grader). Vend forsigtigt grøntsagerne rundt i tempuradejen.
Når olien er varm, kommes store skefulde af grøntsagsblandingen i olien med et godt mellemrum mellem. Lad dem stege i et par min. på hver side, indtil de bliver sprøde. Læg på en tallerken med fedtsugende papir, og krydr godt med salt.
Servering
Kog nudlerne som angivet på pakken. Smag dashien til med soja. Den skal smage ret kraftigt salt, da nudlerne er ferske.
Halver æggene. Fordel dashien i skåle, og anret nudler, æg og grøntsagerne heri.

Her finder du retter fra alle de mangfoldige køkkener på det asiatiske kontinent. Ingredienslisterne vil typisk være fyldt med ris, ingefær, sesam, chili, soya og tofu og du kan godt regne med at skulle dampe og fritere en hel del.

Tare
