Hjemmelavet bao

Luftige dampede boller

Tid

90 min.

Klimapåvirkning

0.1 KG CO2 PR. PRS8% af daglig mad-relateret maxudledning

Luftige dampede boller

Vi har beregnet 4 baos pr person.

Mængde

-+Personer
Mængde Ingrediens
2 dl.Vand
*Ved håndvarm temperatur
20 gr.Gær
400 gr.Hvedemel
0.25 tsk.Salt
2 spsk.Sukker
1 spsk.Vegetabilsk olie
2 dl.Vand
*ca
Del ingrediensliste

Rør dejen

Bland vandet, gæren, saltet, sukkeret og olien i en skål.

Kom melen i en stor skål og bland væden i under omrøring (man kan sagtens bruge en røremaskine). Tilsæt væden, indtil dejen kan samles. Hæld den ud på et meldrysset bord og ælt den, indtil den er homogen. Dejen må gerne være lidt klistret. Kom dejen tilbage i skålen og lad den stå og samle sig i 15 min. med et fugtigt klæde henover.

Ælt dejen

Kom dejen tilbage på bordet og ælt den i ca. 5 min. Skær dejen ud i små klumper på størrelse med en blomme – ca. 50 g. Form klumperne til kugler og overfør til et fad overdækket med et fugtigt klæde.

Forbered bagepapir

Forbered 16 små stykker af bagepapir. Ca. 10×10 cm i størrelsen og læg dem ud på en bageplade.

Forbered bollerne

En ad gangen presses kuglerne lidt flade med hænderne og rulles ud i ovale pandekager med ca. 1/2 cm tykkelse. Fold dem på midten på den korte led og overfør dem til bagepapirsstykkerne med et fugtigt stykke henover. Lad dem hæve ca. 1 time et lunt sted, indtil de er hævet ca. en halv størrelse.

Damp bollerne

Sæt en kasserolle med vand, der passer i størrelsen med bambuskurven, over at koge.

Læg så mange af de hævede baos med bagepapiret i kurvene som der kan være i. Lad dem dampe med låg på i 15 min. uden at tage låget af undervejs

Servering