Baos med hoisinglaseret aubergine
Hot dogs på kinesisk
Hot dogs på kinesisk
Mængde | Ingrediens |
---|---|
16 stk. | Hjemmelavede baos *https://planetariskkogebog.dk/opskrift/hjemmelavet-bao/ |
1 stk. | Agurk |
0.5 dl. | Riseddike |
0.25 tsk. | Salt |
1 stk. | Aubergine |
50 gr. | Hoisinsauce |
1 stk. | Hvidløgsfed |
2 dl. | Kimchi |
1 stk. | Forårsløg |
Lav bao'erne
Start med at lave baos som vist i opskriften her.
Forbered auberginen
Skær auberginen i ca. 1 cm. tykke skiver, kom skiverne i en skål og krydr dem godt med salt. Gemmes til senere.
Lav agurkesalaten
Skær agurkerne i tynde skiver og vend dem i eddiken og saltet.
Forårsløget
Hak forårsløget fint.
Steg auberginen
Varm en pande op ved høj varme. Steg auberginen i et godt skvæt olie i ca. 3 min. på begge sider, indtil de har fået godt med farve. Riv hvidløget i, tilsæt hoisinsaucen og lad det stege yderligere, indtil hoisinsaucen klistrer sig til auberginen.
Servering
Åbn bao’erne, hvor de er blevet foldet og kom fyldet i som ønsket.
Retter der kræver lidt ekstra tid, måske nogle specielle ingredienser og måske koster lidt mere på klimakontoen.
Friterede squashblomster, farseret med kantareller og ricotta
En vegetarburger med bacon
© Planetarisk kogebog 2025