Grøn salat med ærter

Tricket til en god salat er at lave mere dressing end man tror

Tid

15 min.

Klimapåvirkning

0.2 KG CO2 PR. PRS12% af daglig mad-relateret maxudledning

Tricket til en god salat er at lave mere dressing end man tror

En grøn salat lyder måske som det nemmeste i verden, men der er alligevel stor forskel på hvor velsmagende de er. Her er nogle af vores tricks til super saftige, velsmagende og sprøde grønne salater: 1. Skyl din salat overdrevet grundigt i flere holde vand. Der er ikke noget værre end at få grus i munden. 2. Tør din salat grundigt efter du har skyllet den. En våd salat vil udvande din dressing. 3. Lav meget mere dressing end du tror. Salaten skal søbe i dressing. 4. Smag dressingen til. Den skal være virkelig lækker. Når du smager på den med skeen skal du have lyst til at tage en lille tår mere.

Mængde

-+Personer
Mængde Ingrediens
1 dl.Olivenolie
0.25 dl.Hvidvin
2 stk.Hvidløgsfed
200 gr.Grønne ærter
1 bdt.Dild
0.5 spsk.Sennep
1 bdt.Purløg
2 stk.Salathoveder
*Fx egeblad, hjerte, romaine, lollo eller frisée
Del ingrediensliste

Vinaigretten

Hæld olivenolien og eddiken i den største skål, du har, tilsæt revet hvidløg og ærter, og pluk dildskuddene ned i.

Rør det godt rundt, og tilsæt senneppen, indtil det begynder at blive tykt, men stadig skiller lidt. Smages til gentagne gange med salt og peber samt de øvrige ingredienser, hvis det er nød­vendigt.

Salaten

Hak purløget så fint som muligt.
Pluk salatbladene ned i en stor balje med vand, og skyl salaten grundigt. Overfør til et viskestykke eller en salatslynge, og tør salaten.
Kom salaten i vinaigretten, vend det grundigt rundt et par mi­nutter.
Overfør til et fad, og top med purløg.