Tortang Talong – aubergine omelet
En ægget æggeplante
En ægget æggeplante
Mængde | Ingrediens |
---|---|
2 stk. | Auberginer |
5 stk. | Ramsløgsblade *Eller 1 fed hvidløg |
1 stk. | Chili |
2 stk. | Æg |
1 spsk. | Fiskesauce |
1 dl. | Majsstivelse *(maizena) |
25 gr. | Smør |
1 dl. | *https://planetariskkogebog.dk/opskrift/nuoc-cham-sauce/. Man kan også bare købe en sweet chili sauce. |
3 dl. | Jasminris |
1 bdt. | Mynte *Gerne en blanding af mynte, koriander, thaibasilikum og ramsløg |
Bag auberginen
Forvarm ovnen til 180 °C varmluft.
Læg auberginerne på et ildfast fad, og prik huller i dem med en gaffel.
Bag auberginerne i ca. 30 minutter, indtil de er helt møre, når du stikker en kniv igennem kødet.
Lad auberginerne køle af i ca. 20 minutter, så du kan pille skrællen af uden at brænde dig.
Klargør paneringen
Hak ramsløget og chilien fint, overfør til en skål sammen med æggene og fiskesaucen, og pisk det grundigt.
Gør majsmelet klar i en separat dyb tallerken.
Kog risen
Kog risene som angivet på emballagen.
Panering og stegning
Pil skrællen af auberginerne uden at fjerne toppen, og spræt dem op på midten.
Rids linjer igennem auberginekødet med en gaffel eller en kniv, så de kan bære mere panering.
Sæt en pande over middelhøj varme.
Vend auberginerne i æggemassen og efterfølgende i majsmelet.
Smelt smørret på panden, og steg auberginerne i ca. 3-4 minutter på hver side, indtil de får godt med farve.
Servering
Overfør til et fad, og server sammen med ris, bladgrønt og chilisaucen.
Retter der kræver lidt ekstra tid, måske nogle specielle ingredienser og måske koster lidt mere på klimakontoen.