Frisk og festlig fællesspisning
Kategorier:
Mængde | Ingrediens |
---|---|
500 gr. | Svinenakke |
1 stk. | Salathoved *hjertesalat, romaine eller bok choy |
.5 bdt. | Koriander *Kan udskiften med thai basilikum eller en kombination af dild og alm. basilikum |
3 stk. | Hvidløgsfed |
2 spsk. | Fiskesauce |
4 stk. | Små grønne thaichilier |
4 dl. | Jasminris |
1 stk. | Lime |
2 spsk. | Honning *Lys honning eller sirup |
400 gr. | syltet daikon *https://planetariskkogebog.dk/opskrift/syltet-daikon/ |
Trin 1
Start med at lave syltet daikon som skal bruges til topping.
Pil hvidløget og skyl korianderen.
Flæk 1/3 af hvidløgsfedene og hak resten. Hak et par stilke af korianderen.
Mort det flækkede hvidløg, korianderen, halvdelen af honningen og halvdelen af fiskesaucen til en grov mos.
Trin 2
Skær kødet i bøffer på ca. 2 cm. tykkelse og vend det i marinaden.
Lad det hvile i køleskabet i ca. 1 time.
Trin 3
Lav Nuoc cham saucen ved at skylle chilien og hakke den i tynde skiver. Hak halvdelen af korianderen fint.
Bland det med 1 spsk. limesaft pr. person, resten af hvidløget, fiskesaucen og resten af honningen.
Trin 4
Kog risen som angivet på emballagen.
Skyl salaten og pil bladene fra stokken.
Trin 5
Varm en pande op ved middelhøj varme. Steg kødet i lidt olie, indtil det får godt med farve på begge sider. Ca. 5 min. på hver side.
Trin 6
Skær kødet i tykke skiver og vend det i salt og peber.
Trin 7
Anret kødet på et salatblad med risene, Nuoc Cham saucen og syltede grøntsager.
Toppes med det resterende koriander.
Her finder du retter fra alle de mangfoldige køkkener på det asiatiske kontinent. Ingredienslisterne vil typisk være fyldt med ris, ingefær, sesam, chili, soya og tofu og du kan godt regne med at skulle dampe og fritere en hel del.