Bruschetta med stuvet brændenælde, mælkebøtter og sødskærm
Her er en enkel og lækker ret du kan lave med nogle af danmarks mest almindelige vilde urter.
Her er en enkel og lækker ret du kan lave med nogle af danmarks mest almindelige vilde urter.
Kategorier:
Mængde | Ingrediens |
---|---|
1 stk. | Daggammelt brød |
2.5 dl. | Piskefløde |
50 gr. | Vesterhavsost |
1 bdt. | Brændenælder |
1 bdt. | Mælkebøtter |
1 bdt. | Spansk kørvel *(Sødskærm) |
1 stk. | Hvidløgsfed |
Brødet
Skær brødet i skiver og rist det sprødt på begge sider. Pil hvidløget og stryg det på brødet, imens det stadig er varmt.
Urterne
Sæt en gryde med vand over at koge.
Skyl urterne grundigt og pluk bladene fra stilken. Med brændenælderne kan man fordel bruge en madpincet og en saks for at undgå at blive brændt.
Kog urterne (brug evt. en pincet til nælderne for at undgå at blive brændt) i 30 sekunder og overfør det til en skål med koldt vand. Når det er kølet ned, drænes vandet fra og det resterende vand presses ud af urterne. Mange vilde urter har meget bid, så man kan med fordel hakke dem lidt før de stuves.
Stuvningen
Hæld fløden i en kasserolle og varm den op ved høj varme og lad fløden reducere under omrøring, indtil den begynder at blive cremet.
Kom urterne i og rør godt rundt i ca. 1 minut, så de bliver gennemvarme.Sluk for varmen, riv osten i og rør det godt rundt.
Smag til med salt og peber.
Servering
Hæld den varme stuvning henover brødet og servér straks.
Retter der tilsammen kan udgøre en hyggelig menu eller kan serveres enkeltvis som tilbehør til andre retter.