
Spar på smøret og du vil fortryde det
| Mængde | Ingrediens |
|---|---|
| 1 kg. | Bagekartofler |
| 2 stk. | Porrer |
| 10 stk. | Gulerødder |
| 5 stk. | Rødløg |
| 1 bdt. | Persille |
| 1 dl. | Piskefløde |
| 0.5 dl. | Sødmælk |
| 50 gr. | Smør |
| 1 spsk. | Olivenolie |
Trin 1
Sæt en stor gryde med vand over at koge. Der skal ikke salt i.
Trin 2
Skræl bagekartoffel, gulerod og evt. andre rodfrugter. Pil det yderste lag fra løg og porre.
Skær alle grøntsagerne ud i store tern.
Trin 3
Kom grøntsagerne i det kogende vand i 20 minutters tid, indtil det er helt mørt og mases ud med en ske.
Trin 4
Dræn grøntsagerne for vand. Kom fløde, mælk, smør og olivenolie i lidt ad gangen og rør godt rundt i massen med et piskeris, så det får den ønskede cremethed. Smag til med rigeligt salt.
Trin 5
Hak Persillen groft og kom den i.
Trin 6
Rør mosen sammen og server med en varm ret.
Her finder du lækre og enkle vegetarretter hvor ingen vil spørge efter kødet.
Tærte med kålroer og granatæble
Pad Thai
© Planetarisk kogebog 2026