Okonomiyaki (stegt i vaffeljern)

En slags japansk madpandekage.

Tid

30 min.

Klimapåvirkning

0.3 KG CO2 PR. PRS23% af daglig mad-relateret maxudledning

En slags japansk madpandekage.

Okonomiyaki er en tyk japansk madpandekage fyldt med fintsnittet kål og toppet med mayonaise, tang og katsobushi. Du kan dog sagtens droppe tangen og katsobushien hvis du ikke lige har det på lager og så er okonomiyaki faktisk en virkelig fed hverdagsret og en god måde at få en masse af den gode kål på. Du kan stege dem som almindelige pandekager eller lave dem i vaffeljern som vi har gjort her.

Mængde

-+Personer
Mængde Ingrediens
2 stk.Nori tangplader
5 stk.Æg
150 gr.Hvedemel
1 gr.Bagepulver
2 tsk.Salt
*Groft
500 gr.spidskål
*Eller savoy- og hvidkål
1 håndfuldBonitoflager
*katsoboushi
4 stk.Forårsløg
2 dl.Mayonnaise
4 spsk.Hoisinsauce
Del ingrediensliste

Forbered dejen

Hak halvdelen af tangen groft med en brødkniv og overfør til en stor skål.

Knæk æggene i skålen, og tilsæt mel, bagepulver og salt. 3 Blend det til en homogen masse med en stavblender.
Varm et vaffeljern eller en pande op ved høj varme.
Hak kålen i tynde strimler, og kom den i æggemassen.

Steg vaflerne

Steg en stor skefuld af æggemassen i et godt skvæt olie i ca. 3-­4 minutter, indtil okonomiyakien har fået godt med farve på overfladen.

Forbered toppingen

Hak resten af noritangen og forårsløget så fint som muligt.

Anretning

Anret mayonnaise, hoisinsauce, forårsløg, katsoboushi og no­ritangen hen over vaflerne.

Spise dem for sig selv eller med kogte ris og denne Sichuan knust agurkebrud