Dybstegte vietnamesiske forårsruller

Disse sprøde forårsruller laves af den samme dej som du bruger til friske forårsruller.

Tid

45 min.

Klimapåvirkning

0.7 KG CO2 PR. PRS53% af daglig mad-relateret maxudledning

Disse sprøde forårsruller laves af den samme dej som du bruger til friske forårsruller.

Du kan variere middagen ved at fritere halvdelen af af forårsrullerne og servere den anden halvdel friske.

Mængde

-+Personer
Mængde Ingrediens
50 gr.Risnudler
1 stk.Gulerod
200 gr.portobellosvampe
200 gr.spidskål
*eller anden kål
1 stk.Løg
2 stk.Hvidløgsfed
1 spsk.Ingefær
4 tsk.Majsstivelse
1 spsk.Vand
5 dl.Fritureolie
16 gr.Rispapir
1 stk.Salathoved
10 stk.Thaibasilikumstilke
*eller anden krydderurt
10 spsk.Sød chili sauce
*https://planetariskkogebog.dk/opskrift/nam-chim-kai-sweet-chili-sauce/
Del ingrediensliste

Kog nudlerne (og forbered chilisovsen)

Hvis du vil have hjemmelavet Nam chim kai – sweet chili sauce til, så start med at lave den, som på opskriften her.

Kog nudlerne i ca. 30 sekunder og sigt dem efterfølgende for vand. Når de er kølet lidt af hakkes nudlerne groft.

Forbered grøntsagerne

Riv guleroden, svampene, spidskålen og løget på den grove side af et rivejern. Riv hvidløget og ingefæren på den fine side.

Undervejs som grøntsagerne bliver hakket, kommes de i en pande med lidt olie i. Steg grøntsagerne ved middel varme, så de kan tabe lidt væske. De behøver ikke tage farve.

Bland majsstivelsen med vandet i en seperat skål og hæld det i grøntsagerne sammen med soyaen. Rør det godt rundt og kom det på køl i en halv times tid.

Kom olien i en høj pande og varm op ved middelhøj varme, indtil den bliver ca. 170 grader varm. Hvis olien bobler omkring en tændstik, når man stikker den i olien, er den varm nok. Hvis olien ryger er den for varm.

Fold rullerne

Rispapiret blødgøres ved at kommes i koldt vand i ca. 5 sekunder. Tag papiret op af vandet og læg det ud på køkkenbordet.

Placér en god spiseskefuld af fyldet på papiret – i midten på bunden af papiret tættest på en selv. Fold den nederste del af papiret henover fyldet, fold dernæst siderne ligeledes over fyldet og rul papiret fra bunden mod toppen.

Steg rullerne

Fritér ca. 3 forårsruller ad gangen, så man kan sørge for de ikke rammer hinanden og klistrer sammen. Dette gøres nemmest med spisepinde.

Lad dem fritere ca. 5 min., indtil de bliver let gyldne. Overføres efterfølgende til en tallerken.

2. fritering

Lige før servering kommes alle forårsrullerne i den varme olie igen, så de bliver helt sprøde og overføres til en tallerken med fedtsugende papir.

Ved at fritere to gange, "puffer" forårsrullerne op.

Servering