Thai salat med glaserede svampe
Soya-glaserede svampe er røget direkte ind på vores top-3 over tilberedningsmetoder
► Afspil Video
Soya-glaserede svampe er røget direkte ind på vores top-3 over tilberedningsmetoder
Mængde | Ingrediens |
---|---|
0.25 stk. | Agurk |
0.25 dl. | Riseddike *Eller anden hvid eddike |
2 spsk. | Sukker |
0.5 tsk. | Salt |
0.5 spsk. | Fiskesauce |
0.5 stk. | Lime |
0.5 stk. | Hvidløgsfed |
2 spsk. | Ristede løg |
1 tsk. | Chilipulver |
75 gr. | Østershatte *eller anden svamp |
0.25 dl. | Vand |
2 spsk. | Soyasauce |
1 spsk. | Sesamfrø |
80 gr. | Risnudler |
10 stk. | Mynteblade |
1 spsk. | Vegetabilsk olie |
Trin 1
Sæt en gryde eller elkoger med vand over at koge til nudler.
Bland riseddike, 1 tsk sukker pr. person og saltet i en skål og rør indtil det er opløst.
Trin 2
Pres saften fra limen i en morter, tilsæt hvidløget og pres til det er opløst. Tilsæt 1/2 spsk. sukker pr. person og fiskesaucen og rør ligeledes indtil det er opløst.
Trin 3
Kog nudlerne som angivet på pakken. Skyl dem efterfølgende i koldt vand for at skylle stivelsen ud.
Trin 4
Varm en pande op ved høj varme. Tilsæt de ristede løg og steg dem under omrøring, indtil de er brune i overfladen. Krydr med salt, tag dem af varmen, tilsæt chilipulveret og gem til servering.
Trin 5
Skyl panden og varm den op igen ved høj varme. Riv svampene i mundrette stykker og steg dem i olien, indtil de får godt med farve.
Tilsæt lidt vand, soyaen og 2 tsk sukker pr. person. Lad væden reducere indtil det begynder at karamellisere og tilsæt derefter sesamfrøene.
Trin 6
Lav lange strimler af agurken med en alm. skræller og vend dem rundt i eddikelagen.
Trin 7
Læg nudlerne i en dyb tallerken og tilsæt nogle skefulde hvidløgsdressing. Anret agurkestrimlerne og de glaserede svampe henover og top med de ristede chililøg og mynteblade.
Her finder du retter fra alle de mangfoldige køkkener på det asiatiske kontinent. Ingredienslisterne vil typisk være fyldt med ris, ingefær, sesam, chili, soya og tofu og du kan godt regne med at skulle dampe og fritere en hel del.

Tare
