Snobrød
En enkel allround opskrift på snobrødsdej der er klar på under 2 timer
En enkel allround opskrift på snobrødsdej der er klar på under 2 timer
Mængde | Ingrediens |
---|---|
50 gr. | Kærnemælk |
5 gr. | Gær |
500 gr. | Hvedemel *fintsigtet |
225 gr. | Vand *stuetemperatur |
1 tsk. | Sukker |
1 tsk. | Salt |
0.5 spsk. | Vegetabilsk olie |
Rør ingredienserne sammen
Find først en håndfuld gode snobrødspinde og skræl dem for bark i enderne.
Bland alle ingredienserne til dejen, på nær hvedemelet, sammen i en skål.
Tilsæt melet
Tilsæt hvedemelet og rør det rustikt sammen, så der ikke er mel- eller vandrester i skålen – der må gerne være klumper i.
Lad dejen stå tildækket
Lad dejen stå tildækket i 20 minutter.
Ælt og lad dejen hæve
Ælt dejen et par minutter og lad den efterfølgende hæve i 1 time.
Gentag (og lav bålet)
Det er vigtigt at bålet har gode glæder og ikke for mange flammer. Det kan derfor være en god idé at starte bålet en time før du skal grille snobrødene.
Ælt dejen et par minutter igen og lad den efterfølgende efterhæve i 30 minutter.
Kom dejen på pindene
Kom en håndfuld dej på pindene og form et tyndt jævnt lag.
Bag snobrødene
Bag snobrøddene hen over bålet, indtil brøddene har fået godt med farve og let kan løsnes fra pindene. Spis f.eks brødene med pølser, asparges eller gulerødder i. De smager desuden fantastisk med en klat ramsløgsmayo eller en hjemmelavet pesto på vilde urter som løgkarse og skvalderkål.
Retter der tilsammen kan udgøre en hyggelig menu eller kan serveres enkeltvis som tilbehør til andre retter.