Romesco
Denne dip er så fyldig at den næsten er et måltid i sig selv
Denne dip er så fyldig at den næsten er et måltid i sig selv
Mængde | Ingrediens |
---|---|
500 gr. | Tomater |
1 stk. | Hvidløg |
2 stk. | Hele tørrede chilier *Kan erstattes med chilipulver |
5 spsk. | Rasp |
2 spsk. | Hasselnødder |
2 spsk. | Mandler |
1 dl. | Olivenolie |
0.5 spsk. | Balsamico |
Bagning
Forvarm en grill eller en ovn ved maksimum temperatur på varmluft med ovenvarme.
Skyl tomaterne, skær et kryds i toppen af dem og læg dem på et ildfast fad sammen med hele hvidløget.
Bages i ca. 15 minutter, indtil tomaterne har fået en branket overflade.
Chilien
Kom de tørrede chilier i kogende vand, og lad dem udbløde i 5 minutter. Dræn vandet fra og fjern stilkene (gem kogevandet).
Nødderne og raspen
Kom nødderne og raspen i en pande og varm op ved middel varme. Rist nødderne og raspen under omrøring i ca. 5-10 minutter, indtil de får en ensartet brun overflade.
Cremen
Kom alle ingredienserne i en blender og kør ved høj hastighed, indtil man har en fin homogen creme. Hæld evt. lidt af kogevandet fra chilien i, hvis ikke blenderen kan få fat.
Smag romescoen til med salt og peber.
Servering
Spis f.eks romescoen med grydestegt blomkål, grillede majs eller en grøntsagsterrin.
Saucer og dyppelse der tømmer dit brødlager.