Stegte ris med æg og grøntsager

Inspireret af japanske stegte ris (Yakimeshi)

Tid

60 min.

Klimapåvirkning

0.2 KG CO2 PR. PRS17% af daglig mad-relateret maxudledning

Inspireret af japanske stegte ris (Yakimeshi)

Denne ret er perfekt at lave med daggamle ris. Anders spiser den så tit at han altid laver for mange ris med vilje, således at han kan spise stegte ris dagen efter.

Mængde

-+Personer
Mængde Ingrediens
4 dl.Sushiris
*Eller en tilsvarende mængde daggamle ris
3.5 dl.Vand
4 stk.Gulerødder
1 stk.Løg
4 stk.Forårsløg
4 stk.Hvidløgsfed
2 spsk.Sesamfrø
4 stk.Æg
2 spsk.Soyasauce
Del ingrediensliste

Kog risene

Kom risene i en tykbundet, flad gryde med tætsiddende låg.

Hæld vand (ikke det afmålte) i risene i flere omgange, så du kan skylle stivelsen ud af risene. Risene må ikke knække, så undgå at røre for voldsomt. Skift vandet ca. 3 gange, indtil vandet be­gynder at blive klart.

Sigt vandet fra risene, og kom dem i gryden sammen med den afmålte mængde vand. Lad risene stå i blød i 10 minutter.

Sæt gryden over middelhøj varme i 10 minutter.
Skru ned på laveste blus, og lad det simre i yderligere 10 minutter.
Tag gryden af varmen, og lad risene trække 10 minutter med låg på.

Eller brug daggamle ris

Snit grøntsagerne

Hak gulerødderne, løget, forårsløgene og hvidløget fint. Gem lidt af den grønne del af forårsløget til topping.

Kom evt. de grønne snittede forårsløg til toppingen i sen skål med koldt vand.

Stegning

Varm en stor wok eller høj pande op ved middelhøj varme.
Steg risene i sesamolien under konstant omrøring, indtil riskornene har fået en glinsende overflade.

Overfør risene til et fad, kom de hakkede grøntsager i wok­ken, og steg under omrøring i ca. 5 minutter, indtil de er blevet
bløde.

Overfør grøntsagerne til fadet med ris, og skru wokken op på høj varme.

Når den er rygende varm, steges æggene i lidt olie som et spejlæg, så de puffer op og får godt med farve.

Vend spejlæg­gene om på den anden side, og hak dem i små stykker.

Kom risene og grøntsagerne i retten, og vend det godt rundt med sojaen.

Smages til med salt.

Hvis du vil servere retten som på billedet kan du komme en portion i en passende skål og vende den ud på en tallerken og toppe med de gemte forårsløg.

Denne ret er rigtig fin i sin enkelthed som et fuldt måltid, men kan evt. suppleres med grillede grønstager og fisk, chilisauce, Nam chim kai – sweet chili sauce eller en aquafaba mayo (Vegansk mayonnaise).